Artiklen er fra Politiken den 9. juli 2022
Kendt advokat advarer mod kolonihave-fundamentalisme Staten må indstille sig på en storm af søgsmål og erstatningssager, hvis den nye kolonihavelov bliver hård, firkantet og forhastet. Årtiers mangel på kommunalt tilsyn har været med til at skabe usikkerhed om reglerne og har forandret kolonihavernes dna, mener en af de førende advokater på området, Knud Foldschack.
Mormors kolonihavehus er kraftigt på retur, fortrængt af boligpolitiske realiteter og en nærmest total mangel på tilsyn og kontrol med Kolonihave danmark. Det er budskabet fra advokat Knud Foldschack, der i årevis har repræsenteret kolonihaveforeninger og -ejere over hele landet – og stadig gør det. Nu advarer han regeringen og Folketinget om faren for en tsunami af langstrakte søgsmål og erstatningssager, hvis regeringens nye kolonihavelov, der fremsættes i efteråret, bliver for hård og firkantet. »Jeg tror aldrig, jeg har oplevet et sagsområde, der er så forsømt, juridisk krøllet og ukontrolleret som kolonihavelandet«, siger han:
»Her har de kommunale tilsynsmyndigheder snorksovet i 10, 20, 30, 40 eller måske 50 år. Og mens kommunerne har overladt kolonisterne til sig selv, har hele området rykket sig ureguleret og vildtvoksende, blandt andet i retning af at udviske grænsen mellem kolonihaver og faste helårsboliger i en periode, hvor boligmarkedet er gået helt amok«, siger Knud Foldschack, der selv skønner, at han og hans advokatkontor gennem årene har repræsenteret et sted mellem 2.000 og 3.000 kolonihaveejere. Oprydning i det vilde vesten Knud Foldschack bekræfter billedet af et Kolonihave danmark, der, som omtalt i Politiken fredag og i dag, både omfatter de klassiske kolonihaveejere og en ny generation af kolonister, der udfordrer reglerne med helårsbeboelse og alt for store byggerier
Og eftersom tilsynet har været sat på pause i årevis, har kolonihavelandet også tiltrukket fuskere, kriminelle, skattesnydere og sociale bedragere, mener Foldschack med henvisning til situationen i Odense, hvor flere kolonihaveforeninger også kæmper med bandekriminalitet.
Det er hele dette vilde vesten, der nu skal ryddes op i, og opgaven er ifølge Knud Foldschack todelt: På den ene side skal de største fuskere sorteres fra, først og fremmest de bandekriminelle, der »tror, at de kan gemme sig i kolonihaverne«.
På den anden side er lovgiverne nødt til at indse og erkende, at den kommunale passivitet også i nogen grad har virket som stiltiende accept af de kolonister, der gennem årene har bøjet reglerne og er sluppet af sted med det. »Her snakker jeg selvfølgelig ikke om markante regelbrud. Hvis de 50 eller 60 kvadratmeter, som et kolonihavehus må fylde, pludselig bliver til 140 kvadratmeter, så stopper festen. Den går altså ikke«.
»Men har du haft et kolonihavehus i mange, mange år, og er det knopskudt lidt ud over det tilladte, jamen så er det altså noget andet. Der er faktisk eksempler på, at kommuner, der har givet tilladelse til byggerier, klart overskrider kvadratmeterkravet«. »Så det, vi ser ind i her, er et kæmpe bredspektret lovmæssigt kaos, hvor vi er nødt til at prioritere et grundigt og selvransagende lovarbejde. Et lovarbejde, der også inddrager den helt ekstraordinære forsømmelighed, vi har set hos tilsynsmyndigheden«, siger Knud Foldschack. Minister: Det er hjerteblod Eller sagt med andre ord: Der er ikke brug for en ny kolonihavefundamentalisme, hvor alle skal indrette sig efter de samme gamle, stive regler. Løsningen er snarere en lovgivning, der også kan rumme de nye kolonister, dem, der er blevet resultatet af samfundsudviklingen – og som ikke er blevet stoppet af myndighederne. Indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen (S) erkender, at det ikke bliver nemt at få ryddet op. Men det er »socialdemokratisk hjerteblod« at sikre, at kolonihaverne består; af samme grund er den nye kolonihavelov en af de første opgaver, regeringens nyeste minister har kastet sig over. »Vi ønsker at styrke muligheden for at håndhæve forbuddet mod helårsbeboelse, og derfor er vi i gang med at se på nogle konkrete modeller, som giver os nogle gode juridiske muligheder for at håndhæve loven«, siger Christian Rabjerg Madsen. Hvor det i dag er kolonihavernes bestyrelser, der skal påtale regelbrud, bliver det i fremtiden kommunernes opgave at håndhæve loven og gribe ind mod ulovlig helårsbeboelse i kolonihaverne. Christian Rabjerg Madsen vil ikke pege på, hvem der har ansvaret for det regelkaos, der har indfundet sig i kolonihavelandet. »Jeg har ikke lyst til at kaste om mig med anklager om skyldsspørgsmål. Vi har en udfordring, der knytter sig til alt fra hardcore kriminalitet og bandeaktiviteter nogle steder til eksempler på, at man snyder med sociale ydelser. Det skal vi komme til livs for at sikre vores kolonihavetradition«, siger ministeren til Politiken.
Men pas på med de hårde paragraffer, lyder anbefalingen fra Knud Foldschack, der også peger på den gruppe af sociale klienter, der ifølge Foldschack ofte med kommunernes hjælp har fået anvist en bolig og et liv i kolonihaverne, og som risikerer at komme i klemme i en alt for firkantet lovgivning. »Den udvikling, vi ser, hænger uløseligt sammen med den boligmangel og de vanvittige boligpriser, vi har været vidner til i især de store byer«. »Enlige, ældre og studerende har ikke råd til at bo i de store byer, mange af dem har fundet en løsning i kolonihaverne. Og måske er det ikke så tosset. Nogle steder i landet tillader vi jo også vore ældre medborgere at bo hele året i deres sommerhus«, siger han. Plads til alle kolonister Det er dog ikke lykkedes Politiken at få bekræftet, at kommuner i Danmark anviser sociale klienter til helårsboliger i kolonihaveforeninger. Det bliver afvist både i København og Odense. Bliver Knud Foldschack involveret eller hørt i det politiske arbejde, vil han anbefale en kolonihavemodel, der både giver plads til klassiske haver og egentlige helårsboliger. »Vi skal have en blanding af det hele: De ægte klassiske kolonihaver, der har et regelsæt som det, vi kender i dag – og de regulære boliger, hvor man helt legalt kan opholde sig hele året, når bare man betaler for det i form af ejendomsskatter. Og så skal der også være plads til, at kommunerne kan anvise nogle kolonihaveboliger til deres sociale klienter«, siger han: Foto: Jens Hartmann FOR ABONNENTER Artiklen fortsætter efter annoncen Annonce Læs også: »Der er noget, der tyder på, at banderne opkøber de kolonihaver, der bliver sat til salg« Foto: Daniel Hjorth SERIE Et liv i sus og dus Danmarks kolonihaver er for mange af os noget af det mest danske, vi kender. Det er Dannebrog, fadbamser og grillpølser. Men haveforeningerne er i forandring, og de gamle traditioner er under pres fra yngre generationer og nye drømme. I en artikelserie undersøger vi, hvordan det, der engang var nyttehaver for dem, der havde mindst, har udviklet sig til et privilegium for dem, der allerede har, til en god forretning, til helårsbeboelse og til ly for tung kriminalitet. FAKTA Love og regler Der er cirka 62.000 kolonihaver i Danmark, hvoraf de 40.000 er organiseret under Kolonihaveforbundet Kolonihaver er omfattet af kolonihaveloven og planlove. Dertil kommer kommunernes lokalplaner og de enkelte haveforeningers regler og vedtægter. Kolonihaveloven indeholder ikke et offentligretligt forbud mod helårsbeboelse. Derimod fremgår det af de!nitionen af et kolonihaveområde, at det er en betingelse for at være et kolonihaveområde, at området ikke anvendes til helårsbeboelse. Det er nærmere beskrevet i bemærkningerne til forslag til Vis mere MICHAEL OLSEN Journalist LINE PRASZ Journalist LÆS ARTIKLEN SENERE »Giv da kolonihaveejeren med kæmpehuset et valg: Enten halverer du huset, så det får den tilladte størrelse, eller også bliver du registreret som helårsbeboer og betaler, hvad det normalt koster i skatter«. »Man kan og skal ikke bo hele året i en nybygget, luksuriøs helårsbolig uden at betale for det. Det tror jeg også godt, man ved, når man gør det. Og lejer man så lige sin lejlighed ud inde i byen og tjener kassen på arrangementet, så bliver det lige lidt for smart og ulækkert. Det skal vi også til livs«, siger Knud Foldschack. Stop for sorte handler Han opfordrer desuden politikerne til at se nærmere på hele prissætningen af kolonihaverne. I dag kan priserne svinge fra små 200.000 kroner til både 2 og 3 millioner kroner, alt efter hvor i landet kolonihaven har adresse – og alt efter om kolonihaven er eller ikke er organiseret i Kolonihaveforbundet. Her er der nemlig lagt loft over, hvor meget en kolonihave kan sælges for. Et loft, der typisk svinger omkring de 700.000 kroner, men her bliver de fleste kolonihaver solgt i prisspændet mellem 200.000 og 500.000 kroner. Mere end 40.000 kolonihaver er underlagt dette system, mens omkring 22.000 kolonihaver handles frit til markedspriser. Men der er et prissystem mere, om end det ikke er synligt for det blotte øje: 6 hjerter er Politikens nye nyhedsbrev, som hver fredag giver dig den ultimative oplevelsesguide med ugens bedste anmeldelser. larsthor72@hotmail.com Tilmeld For i begge lejre bliver kolonihaver handlet sort med penge under borde, i en konvolut eller som betaling for en gammelt havestol eller en slidt cykel, der i den konstruktion kan koste alt fra 20.000 til 150.000 kroner, fortæller Foldschack. Har du oplevet det? »Ja, det har jeg da, det findes derude, kan jeg love dig for, og det håber jeg, at vi kan få stoppet«. Der er også dem, der mener, at det i høj grad er udlændinge, der bor ulovligt i kolonihaverne? »Når der er så kaotiske forhold, som vi ser her, så tiltrækker det også svage grupper, der på denne måde enten kan få adgang til en bolig, de kan betale, eller som kan gemme sig, hvis de har problemer med deres opholds- eller arbejdstilladelse, så ja, det kan jeg bekræfte«. »Men lad os nuancere løsningen. Lad os hive tøjet af banderne og de store fuskere og socialbedragere. Men lad os tale fornuft og dialog i stedet for konfrontation og konflikt, når det gælder alle de andre, ellers kommer vi til at fodre domstolene med sagsanlæg de næste mange år«. Berettiget misundelse Og tid er en afgørende faktor i den nye lovgivning. Der skal simpelthen være tid til at indrette sig efter nye regler, hvis man eksempelvis skal omstille sig fra at være kolonist til at være helårsbeboer. Her skal folk sikres rimelige overgangsordninger, mener advokaten. Til gengæld er det hele pakken af forpligtelser, de nye helårsbeboere overtager: De skal betale skatter og afgifter som i alle andre ejerboliger og også sikre, at ejendommen lever op til de almindelige brand- og sikkerhedskrav.
Men der er et prissystem mere, om end det ikke er synligt for det blotte øje:
For i begge lejre bliver kolonihaver handlet sort med penge under borde, i en konvolut eller som betaling for en gammelt havestol eller en slidt cykel, der i den konstruktion kan koste alt fra 20.000 til 150.000 kroner, fortæller Foldschack. Har du oplevet det? »Ja, det har jeg da, det findes derude, kan jeg love dig for, og det håber jeg, at vi kan få stoppet«. Der er også dem, der mener, at det i høj grad er udlændinge, der bor ulovligt i kolonihaverne? »Når der er så kaotiske forhold, som vi ser her, så tiltrækker det også svage grupper, der på denne måde enten kan få adgang til en bolig, de kan betale, eller som kan gemme sig, hvis de har problemer med deres opholds- eller arbejdstilladelse, så ja, det kan jeg bekræfte«. »Men lad os nuancere løsningen. Lad os hive tøjet af banderne og de store fuskere og socialbedragere. Men lad os tale fornuft og dialog i stedet for konfrontation og konflikt, når det gælder alle de andre, ellers kommer vi til at fodre domstolene med sagsanlæg de næste mange år«. Berettiget misundelse Og tid er en afgørende faktor i den nye lovgivning. Der skal simpelthen være tid til at indrette sig efter nye regler, hvis man eksempelvis skal omstille sig fra at være kolonist til at være helårsbeboer. Her skal folk sikres rimelige overgangsordninger, mener advokaten. Til gengæld er det hele pakken af forpligtelser, de nye helårsbeboere overtager: De skal betale skatter og afgifter som i alle andre ejerboliger og også sikre, at ejendommen lever op til de almindelige brand- og sikkerhedskrav. Foto: Jacob Ehrbahn ER DU EN HUND EFTER GODE ANBEFALINGER? »Vil man være helårsbeoer i en fed, velbeliggende kolonihaveforening, så skal man også betale for festen«. Kogt ned til en bouillonterning handler de fleste konflikter i kolonihavelandet om misundelse. Vel at mærke berettiget misundelse, mener Foldschack. For det er både skævt og skærende uretfærdigt, når kolonisten på den ene side af vejen har bedre vilkår end parcelisten på den anden. I bund og grund er kunsten at finde de regler, der fjerner fundamentet under misundelsen.
Kendt advokat advarer mod kolonihave-fundamentalisme Staten må indstille sig på en storm af søgsmål og erstatningssager, hvis den nye kolonihavelov bliver hård, firkantet og forhastet. Årtiers mangel på kommunalt tilsyn har været med til at skabe usikkerhed om reglerne og har forandret kolonihavernes dna, mener en af de førende advokater på området, Knud Foldschack.
Mormors kolonihavehus er kraftigt på retur, fortrængt af boligpolitiske realiteter og en nærmest total mangel på tilsyn og kontrol med Kolonihave danmark. Det er budskabet fra advokat Knud Foldschack, der i årevis har repræsenteret kolonihaveforeninger og -ejere over hele landet – og stadig gør det. Nu advarer han regeringen og Folketinget om faren for en tsunami af langstrakte søgsmål og erstatningssager, hvis regeringens nye kolonihavelov, der fremsættes i efteråret, bliver for hård og firkantet. »Jeg tror aldrig, jeg har oplevet et sagsområde, der er så forsømt, juridisk krøllet og ukontrolleret som kolonihavelandet«, siger han:
»Her har de kommunale tilsynsmyndigheder snorksovet i 10, 20, 30, 40 eller måske 50 år. Og mens kommunerne har overladt kolonisterne til sig selv, har hele området rykket sig ureguleret og vildtvoksende, blandt andet i retning af at udviske grænsen mellem kolonihaver og faste helårsboliger i en periode, hvor boligmarkedet er gået helt amok«, siger Knud Foldschack, der selv skønner, at han og hans advokatkontor gennem årene har repræsenteret et sted mellem 2.000 og 3.000 kolonihaveejere. Oprydning i det vilde vesten Knud Foldschack bekræfter billedet af et Kolonihave danmark, der, som omtalt i Politiken fredag og i dag, både omfatter de klassiske kolonihaveejere og en ny generation af kolonister, der udfordrer reglerne med helårsbeboelse og alt for store byggerier
Og eftersom tilsynet har været sat på pause i årevis, har kolonihavelandet også tiltrukket fuskere, kriminelle, skattesnydere og sociale bedragere, mener Foldschack med henvisning til situationen i Odense, hvor flere kolonihaveforeninger også kæmper med bandekriminalitet.
Det er hele dette vilde vesten, der nu skal ryddes op i, og opgaven er ifølge Knud Foldschack todelt: På den ene side skal de største fuskere sorteres fra, først og fremmest de bandekriminelle, der »tror, at de kan gemme sig i kolonihaverne«.
På den anden side er lovgiverne nødt til at indse og erkende, at den kommunale passivitet også i nogen grad har virket som stiltiende accept af de kolonister, der gennem årene har bøjet reglerne og er sluppet af sted med det. »Her snakker jeg selvfølgelig ikke om markante regelbrud. Hvis de 50 eller 60 kvadratmeter, som et kolonihavehus må fylde, pludselig bliver til 140 kvadratmeter, så stopper festen. Den går altså ikke«.
»Men har du haft et kolonihavehus i mange, mange år, og er det knopskudt lidt ud over det tilladte, jamen så er det altså noget andet. Der er faktisk eksempler på, at kommuner, der har givet tilladelse til byggerier, klart overskrider kvadratmeterkravet«. »Så det, vi ser ind i her, er et kæmpe bredspektret lovmæssigt kaos, hvor vi er nødt til at prioritere et grundigt og selvransagende lovarbejde. Et lovarbejde, der også inddrager den helt ekstraordinære forsømmelighed, vi har set hos tilsynsmyndigheden«, siger Knud Foldschack. Minister: Det er hjerteblod Eller sagt med andre ord: Der er ikke brug for en ny kolonihavefundamentalisme, hvor alle skal indrette sig efter de samme gamle, stive regler. Løsningen er snarere en lovgivning, der også kan rumme de nye kolonister, dem, der er blevet resultatet af samfundsudviklingen – og som ikke er blevet stoppet af myndighederne. Indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen (S) erkender, at det ikke bliver nemt at få ryddet op. Men det er »socialdemokratisk hjerteblod« at sikre, at kolonihaverne består; af samme grund er den nye kolonihavelov en af de første opgaver, regeringens nyeste minister har kastet sig over. »Vi ønsker at styrke muligheden for at håndhæve forbuddet mod helårsbeboelse, og derfor er vi i gang med at se på nogle konkrete modeller, som giver os nogle gode juridiske muligheder for at håndhæve loven«, siger Christian Rabjerg Madsen. Hvor det i dag er kolonihavernes bestyrelser, der skal påtale regelbrud, bliver det i fremtiden kommunernes opgave at håndhæve loven og gribe ind mod ulovlig helårsbeboelse i kolonihaverne. Christian Rabjerg Madsen vil ikke pege på, hvem der har ansvaret for det regelkaos, der har indfundet sig i kolonihavelandet. »Jeg har ikke lyst til at kaste om mig med anklager om skyldsspørgsmål. Vi har en udfordring, der knytter sig til alt fra hardcore kriminalitet og bandeaktiviteter nogle steder til eksempler på, at man snyder med sociale ydelser. Det skal vi komme til livs for at sikre vores kolonihavetradition«, siger ministeren til Politiken.
Men pas på med de hårde paragraffer, lyder anbefalingen fra Knud Foldschack, der også peger på den gruppe af sociale klienter, der ifølge Foldschack ofte med kommunernes hjælp har fået anvist en bolig og et liv i kolonihaverne, og som risikerer at komme i klemme i en alt for firkantet lovgivning. »Den udvikling, vi ser, hænger uløseligt sammen med den boligmangel og de vanvittige boligpriser, vi har været vidner til i især de store byer«. »Enlige, ældre og studerende har ikke råd til at bo i de store byer, mange af dem har fundet en løsning i kolonihaverne. Og måske er det ikke så tosset. Nogle steder i landet tillader vi jo også vore ældre medborgere at bo hele året i deres sommerhus«, siger han. Plads til alle kolonister Det er dog ikke lykkedes Politiken at få bekræftet, at kommuner i Danmark anviser sociale klienter til helårsboliger i kolonihaveforeninger. Det bliver afvist både i København og Odense. Bliver Knud Foldschack involveret eller hørt i det politiske arbejde, vil han anbefale en kolonihavemodel, der både giver plads til klassiske haver og egentlige helårsboliger. »Vi skal have en blanding af det hele: De ægte klassiske kolonihaver, der har et regelsæt som det, vi kender i dag – og de regulære boliger, hvor man helt legalt kan opholde sig hele året, når bare man betaler for det i form af ejendomsskatter. Og så skal der også være plads til, at kommunerne kan anvise nogle kolonihaveboliger til deres sociale klienter«, siger han: Foto: Jens Hartmann FOR ABONNENTER Artiklen fortsætter efter annoncen Annonce Læs også: »Der er noget, der tyder på, at banderne opkøber de kolonihaver, der bliver sat til salg« Foto: Daniel Hjorth SERIE Et liv i sus og dus Danmarks kolonihaver er for mange af os noget af det mest danske, vi kender. Det er Dannebrog, fadbamser og grillpølser. Men haveforeningerne er i forandring, og de gamle traditioner er under pres fra yngre generationer og nye drømme. I en artikelserie undersøger vi, hvordan det, der engang var nyttehaver for dem, der havde mindst, har udviklet sig til et privilegium for dem, der allerede har, til en god forretning, til helårsbeboelse og til ly for tung kriminalitet. FAKTA Love og regler Der er cirka 62.000 kolonihaver i Danmark, hvoraf de 40.000 er organiseret under Kolonihaveforbundet Kolonihaver er omfattet af kolonihaveloven og planlove. Dertil kommer kommunernes lokalplaner og de enkelte haveforeningers regler og vedtægter. Kolonihaveloven indeholder ikke et offentligretligt forbud mod helårsbeboelse. Derimod fremgår det af de!nitionen af et kolonihaveområde, at det er en betingelse for at være et kolonihaveområde, at området ikke anvendes til helårsbeboelse. Det er nærmere beskrevet i bemærkningerne til forslag til Vis mere MICHAEL OLSEN Journalist LINE PRASZ Journalist LÆS ARTIKLEN SENERE »Giv da kolonihaveejeren med kæmpehuset et valg: Enten halverer du huset, så det får den tilladte størrelse, eller også bliver du registreret som helårsbeboer og betaler, hvad det normalt koster i skatter«. »Man kan og skal ikke bo hele året i en nybygget, luksuriøs helårsbolig uden at betale for det. Det tror jeg også godt, man ved, når man gør det. Og lejer man så lige sin lejlighed ud inde i byen og tjener kassen på arrangementet, så bliver det lige lidt for smart og ulækkert. Det skal vi også til livs«, siger Knud Foldschack. Stop for sorte handler Han opfordrer desuden politikerne til at se nærmere på hele prissætningen af kolonihaverne. I dag kan priserne svinge fra små 200.000 kroner til både 2 og 3 millioner kroner, alt efter hvor i landet kolonihaven har adresse – og alt efter om kolonihaven er eller ikke er organiseret i Kolonihaveforbundet. Her er der nemlig lagt loft over, hvor meget en kolonihave kan sælges for. Et loft, der typisk svinger omkring de 700.000 kroner, men her bliver de fleste kolonihaver solgt i prisspændet mellem 200.000 og 500.000 kroner. Mere end 40.000 kolonihaver er underlagt dette system, mens omkring 22.000 kolonihaver handles frit til markedspriser. Men der er et prissystem mere, om end det ikke er synligt for det blotte øje: 6 hjerter er Politikens nye nyhedsbrev, som hver fredag giver dig den ultimative oplevelsesguide med ugens bedste anmeldelser. larsthor72@hotmail.com Tilmeld For i begge lejre bliver kolonihaver handlet sort med penge under borde, i en konvolut eller som betaling for en gammelt havestol eller en slidt cykel, der i den konstruktion kan koste alt fra 20.000 til 150.000 kroner, fortæller Foldschack. Har du oplevet det? »Ja, det har jeg da, det findes derude, kan jeg love dig for, og det håber jeg, at vi kan få stoppet«. Der er også dem, der mener, at det i høj grad er udlændinge, der bor ulovligt i kolonihaverne? »Når der er så kaotiske forhold, som vi ser her, så tiltrækker det også svage grupper, der på denne måde enten kan få adgang til en bolig, de kan betale, eller som kan gemme sig, hvis de har problemer med deres opholds- eller arbejdstilladelse, så ja, det kan jeg bekræfte«. »Men lad os nuancere løsningen. Lad os hive tøjet af banderne og de store fuskere og socialbedragere. Men lad os tale fornuft og dialog i stedet for konfrontation og konflikt, når det gælder alle de andre, ellers kommer vi til at fodre domstolene med sagsanlæg de næste mange år«. Berettiget misundelse Og tid er en afgørende faktor i den nye lovgivning. Der skal simpelthen være tid til at indrette sig efter nye regler, hvis man eksempelvis skal omstille sig fra at være kolonist til at være helårsbeboer. Her skal folk sikres rimelige overgangsordninger, mener advokaten. Til gengæld er det hele pakken af forpligtelser, de nye helårsbeboere overtager: De skal betale skatter og afgifter som i alle andre ejerboliger og også sikre, at ejendommen lever op til de almindelige brand- og sikkerhedskrav.
Men der er et prissystem mere, om end det ikke er synligt for det blotte øje:
For i begge lejre bliver kolonihaver handlet sort med penge under borde, i en konvolut eller som betaling for en gammelt havestol eller en slidt cykel, der i den konstruktion kan koste alt fra 20.000 til 150.000 kroner, fortæller Foldschack. Har du oplevet det? »Ja, det har jeg da, det findes derude, kan jeg love dig for, og det håber jeg, at vi kan få stoppet«. Der er også dem, der mener, at det i høj grad er udlændinge, der bor ulovligt i kolonihaverne? »Når der er så kaotiske forhold, som vi ser her, så tiltrækker det også svage grupper, der på denne måde enten kan få adgang til en bolig, de kan betale, eller som kan gemme sig, hvis de har problemer med deres opholds- eller arbejdstilladelse, så ja, det kan jeg bekræfte«. »Men lad os nuancere løsningen. Lad os hive tøjet af banderne og de store fuskere og socialbedragere. Men lad os tale fornuft og dialog i stedet for konfrontation og konflikt, når det gælder alle de andre, ellers kommer vi til at fodre domstolene med sagsanlæg de næste mange år«. Berettiget misundelse Og tid er en afgørende faktor i den nye lovgivning. Der skal simpelthen være tid til at indrette sig efter nye regler, hvis man eksempelvis skal omstille sig fra at være kolonist til at være helårsbeboer. Her skal folk sikres rimelige overgangsordninger, mener advokaten. Til gengæld er det hele pakken af forpligtelser, de nye helårsbeboere overtager: De skal betale skatter og afgifter som i alle andre ejerboliger og også sikre, at ejendommen lever op til de almindelige brand- og sikkerhedskrav. Foto: Jacob Ehrbahn ER DU EN HUND EFTER GODE ANBEFALINGER? »Vil man være helårsbeoer i en fed, velbeliggende kolonihaveforening, så skal man også betale for festen«. Kogt ned til en bouillonterning handler de fleste konflikter i kolonihavelandet om misundelse. Vel at mærke berettiget misundelse, mener Foldschack. For det er både skævt og skærende uretfærdigt, når kolonisten på den ene side af vejen har bedre vilkår end parcelisten på den anden. I bund og grund er kunsten at finde de regler, der fjerner fundamentet under misundelsen.