Overdragelse af parcel og salg af hus Hvordan er proceduren egentlig når man vil sælge sit hus og samtidig overdrage medlemskabet til en anden? Foreningen ejer dit jordstykke og foreningens jord ejes samlet af alle medlemmerne. Du som medlem får tildelt brugsretten til din parcel mod at betale det fastsatte kontingent. Du ejer dog selv dit hus på parcellen. Med salget af huset overlader det tidligere medlem sine rettigheder i foreningen til det nye medlem. Dette sker, ved at andelsbeviset overdrages til det nye medlem. Når et medlem udtræder, tilbagebetaler foreningen det indbetalte depositum, medmindre dette er en del af købsprisen hos ejendomsmægleren.
Resten skal slette, da vi ikke tilbagebetaler indskud til el, kloak mv. ej heller byggemodning.
Hvordan er proceduren, når man vil sælge sit hus? Inden man kan sælge sit hus, skal byggetilladelser fra myndigheder og godkendelse fra OF-lokalområdet være indhentet. Sælger må først finde en køber til huset. I aftaler en pris (dette spørgsmål kan foreningen desværre ikke hjælpe jer med med). Når køber er fundet, bør sælger oplyse vedkommende om foreningens formål. Derefter henvender både køber og sælger sig på Hovedforeningens kontor i Gothersgade, indsender: 1. Originalt andelsbeviset. 2. Originalt overdragelsesdokumentet. 3. Den udstedte byggetilladelse vedr. huset(ne). 4. Byggeattest eller ibrugtagningstilladelse. 5. Andre attester på huse eller dets installationer (skorstensattest f.eks.). 6. Tegninger på huset(ne). 7. Godkendelse fra lokalbestyrelsen max. 6 mdr. gammel. 8. Dokumentation for købers lovlige helårsadresse. (huslejekontrakt, andelsbevis eller ejendomsskattesbillet). Samt kopi af Sundhedskort og billedlegitimation (pas eller kørekort).
Til det nye medlem: På OF’s kontor vejledes det nye medlem om OF’s formål samt om betalingsbetingelser for kontingent og depositum og får udleveret et sæt vedtægter og deklaration. Samtidig udstedes der et nyt overdragelses-dokument i det nye medlems navn. Det nye medlem skal indbetale et depositum. Depositummet skal betales senest ved overdragelsen.
Som ordet siger, deponerer medlemmet et beløb (depositum). Depositummet forrentes ikke, mens det står i foreningen, men som beskrevet ovenfor tilbagebetales det, når man på et senere tidspunkt sælger sit hus og overlader brugsretten af parcellen til et nyt medlem.
Såfremt parcellen er ubebygget, kan medlemmet tilbageføre parcellen til foreningen og få sit depositum tilbage (- evt. udeståender med foreningen, eller evt. udlæg/transport foretaget af f.eks. kreditorer eller andre).
Tænker du på at sælge dit hus? Et hus syn er en obligatorisk del af salgsprocessen, og det sikrer, at din bolig lever op til godkendte tegninger og lysmål.
Hvad indebærer et hus syn?
Alle bygninger skal overholde godkendte tegninger og må ikke stå for tæt på skel.
Skure og tag, der ikke er på tegningerne, skal fjernes.
Bestyrelsen tager billeder af hele parcellen, inklusive den overdækket terrasse.
Bestyrelsen udfylder en "erklæring ved salg" og sender den sammen med billederne til godkendelse hos FMS i hovedforeningen.
Husk:
Der er minimum 14 dages ventetid på hus syn.
Godkendelse hos FMS tager ca. 4 uger.
Sælger modtager direkte besked per mail fra FMS, når billederne og erklæringen er godkendt.
Forberedelse til hus syn:
Sørg for, at alle bygninger og konstruktioner er i overensstemmelse med godkendte tegninger.
Fjern eventuelle bygninger, der står for tæt på skel eller ikke er på tegningerne.
Rengør og ryd op på parcellen, så bestyrelsen kan tage gode billeder.
Få svar på dine spørgsmål: Besøg siden "rådgivende syn" for at finde svar på spørgsmål om f.eks. skure, legehuse og andre bygninger.
Pris på hus syn:
Første syn: 500 kr. betales kontant ved bestyrelsens ankomst.
Gensyn (hvis nødvendigt): 500 kr. betales kontant ved gensyn.
Kvittering:
Både sælger og bestyrelsen modtager en kvittering for betalingen.
Gensyn:
Et gensyn er nødvendigt, hvis bestyrelsen vurderer, at huset ikke opfylder kravene til godkendelse ved første syn, eller hvis FMS i hovedforeningen ikke kan godkende huset.
Betaling for gensyn sker kontant ved bestyrelsens ankomst.